Gå til indholdet

Vilde planter og blomster i den danske natur

Artikel

Flora Danica – det store danske planteværk

Flora Danica: det store danske planteværk fra 1761–1883 med kobberstukne plancher. Historie, omfang og porcelænsstellet som kulturarv.

Redaktionen ·

Flora Danica er et dansk planteværk med kobberstukne plancher af vildtvoksende planter. Det udkom i hæfter fra 1761 til 1883 og omfatter ca. 3.240 plancher. Navnet bruges også om et senere porcelænsstel, der er dekoreret med motiver fra værket.

Et ældre værk med samme navn

Flora Danica blev brugt som titel allerede i 1648, da Simon Paulli udgav Flora Danica, Det er Dansk Urtebog. Den blev udgivet på kongelig befaling som en urtebog på dansk. Den indeholdt 384 billedtavler af planter og beskrev planternes brug i datidens lægekunst. Titlen betyder blot „Danmarks planter“, og værket fra 1648 er en forløber med samme navn som det senere kobberstikværk.

Det store værk fra 1761

Det store billedværk blev sat i gang under kong Frederik V. Udgivelsen fik økonomisk støtte fra kronen, og det var J.H.E. Bernstorff, der havde hentet Georg Christian Oeder til et professorat i København. Oeder planlagde og ledede arbejdet i de første år.

Værket skulle vise de vildtvoksende blomsterplanter, man kendte i landet, og desuden blomsterløse planter som mosser, laver og svampe. Det danske rige omfattede dengang også Norge og hertugdømmerne.

Oplysning Detalje
Udgivelse 1761–1883
Opbygning 54 hæfter (51 hovedhæfter og 3 tillægshæfter), hver typisk med 60 plancher
Plancher i alt ca. 3.240 (3.060 i hovedrækken og 180 i tillæggene)
Teknik kobberstik, trykt i én farve og derefter håndkoloreret

Fordi trykket kun var i én farve, blev farverne lagt på i hånden. Ifølge Wikipedia udkom der også en ukoloreret og billigere udgave.

Mange redaktører over godt 120 år

Oeder redigerede de første ti hæfter fra 1761 til 1771. Derefter overtog andre danske botanikere ansvaret, bl.a. Otto Friedrich Müller, Martin Vahl og Jens Wilken Hornemann. Den sidste store redaktør var Johan Lange, der redigerede værket fra slutningen af 1850’erne og førte det frem til afslutningen i 1883. Det var altså et projekt, der gik gennem flere generationer og flere regeringstider.

Blandt de første kunstnere bag plancherne var kobberstikkeren Michael Rössler og hans søn, maleren Martin Rössler.

Porcelænsstellet Flora Danica

Navnet er også knyttet til et middags- og dessertservice, der blev fremstillet på Den Kongelige Porcelainsfabrik i årene 1790–1802 efter bestilling fra kongehuset. Det er en del af dansk kulturhistorie og indgår i Kulturkanonen.

  • Stellet bestod af ca. 1.800 stykker.
  • Stellet er dekoreret med billeder af ca. 700 vilde planter, som er kopieret omhyggeligt efter værkets plancher.
  • Porcelænsmaleren Johann Christoph Bayer dekorerede langt de fleste stykker.
  • I dag er ca. 1.500 stykker bevaret. En del af stellet er udstillet, bl.a. på Rosenborg Slot, Christiansborg Slot og Frederiksborg Slot.

Porcelænsstellet viser, hvordan det botaniske værk blev brugt som kunstnerisk forlæg, men det er en anden genstand end selve planteværket.

Hvorfor værket stadig er relevant

Flora Danica er et vidnesbyrd om, hvordan datidens botanik registrerede de planter, der voksede i landet. Man kan bruge værket som historisk kilde til artsnavne og billeder fra 1700- og 1800-tallet, men navne og afgrænsning af arter er ændret siden. Derfor kan en moderne bestemmelse ikke bygge direkte på værkets betegnelser. Se Sådan bestemmer du en vild plante for, hvordan nutidens arbejde med artsbestemmelse foregår, og Flora og fauna – hvad er forskellen? for begreberne bag.

Mere om planter i dag finder du under vilde blomster i Danmark, i blomsterkalenderen og på forsiden om dansk flora.

Kilder