Sådan bestemmer du en vild plante

En vild plante bestemmes ved at notere dens kendetegn systematisk og følge dem gennem en bestemmelsesnøgle. De vigtigste ledetråde er blomstens bygning, bladene, voksestedet og blomstringstiden. Jo flere af dem du har noteret, før du slår op, jo hurtigere går det.

Det er et stort felt, for Danmark har mange arter af højere planter. Derfor bruges en fast fremgangsmåde i stedet for at gætte ud fra billeder.

Bestemmelsesnøgle: princippet

En bestemmelsesnøgle er en tabel til artsbestemmelse, som oftest bruges i flora- og faunaværker. Hvert trin giver to eller flere udsagn, hvoraf kun ét passer på planten foran dig. Valget fører til næste trin, og trin for trin indsnævres mulighederne, indtil kun én art er tilbage.

Et forenklet eksempel: Første trin kan spørge, om bladene er hele eller delte. Svaret sender dig videre til et trin, der ser på blomstens opbygning eller farve, og sådan fortsætter det. Princippet er altså, at hvert svar lukker nogle muligheder af.

Nogle tommelfingerregler for at bruge en nøgle:

• Start med en blomstrende plante. Mange nøgler bygger på blomstens dele, og nogle arter kræver også frugt eller frø.
• Brug flere eksemplarer. Enkeltplanter kan være atypiske, fx beskadigede eller meget små.
• Er du i tvivl om et trin, så følg begge grene, og se, hvilken ende der passer med artsbeskrivelsen.
• Læs artsbeskrivelsen til sidst, og sammenlign flere detaljer end dem, nøglen brugte.
• Lær fagordene. Nøgler bruger botaniske betegnelser. En ordliste i en flora er en god hjælp.

Nøgler bygges ofte i flere niveauer: først familien, så slægten og til sidst arten.

Blomstens bygning

Blomsten er det mest brugte kendetegn. Se på:

• antallet af kronblade (fire, fem, seks eller mange), og om de er frie eller vokset sammen
• om blomsten er regelmæssig (stjerneformet) eller uregelmæssig, fx tolæbet
• bægerbladene under kronbladene
• antal og placering af støvdragere
• blomsterstanden: enkeltblomst, klase, aks, skærm, kurv eller top
• farven, som kan variere mellem planter af samme art og derfor ikke bør være det eneste, du går efter

Nogle plantefamilier kan genkendes på få træk:

Familie	Typiske kendetegn
Korsblomstfamilien	fire kronblade i kors og seks støvdragere
Skærmblomstfamilien	mange små blomster samlet i en skærm, blade ofte fint delte
Kurvblomstfamilien	det, der ligner én blomst, er en kurv af mange småblomster, fx tusindfryd og mælkebøtte
Ærteblomstfamilien	sommerfuglelignende blomster, frugt ofte i bælg
Læbeblomstfamilien	firkantet stængel, modsatte blade og tolæbet blomst
Rosenfamilien	ofte fem kronblade og mange støvdragere

Blade og stængel

Bladene er til gengæld til stede længere end blomsten og er derfor nyttige hele sæsonen. Noter:

• Stilling på stænglen: spredte, modsatte, kransstillede eller samlet i en roset ved jorden
• Form: hele blade, lappede, fligede eller sammensat af flere småblade
• Rand: helrandet, takket eller tandet
• Nerver: parallelle eller netformede, hvilket ofte skiller enkimbladede fra tokimbladede planter
• Overflade: hårede, glatte eller ru
• Stilk: om bladet sidder på en stilk eller direkte på stænglen
• Stænglen: rund eller firkantet, hul eller massiv, hårklædt eller glat

Danmarks flora efter voksested

Planter vokser ikke tilfældigt. Voksestedet indsnævrer ofte kandidaterne, fordi arterne er knyttet til bestemte forhold. Typiske danske naturtyper er blandt andet heder, overdrev, enge, moser, skov, strand og kyst samt søer og vandløb.

Noter derfor:

• Lys: åbent landskab eller skygge
• Fugtighed: tør, frisk, fugtig eller våd jord
• Jordtype: sand, ler, kalk eller tørv
• Næringsindhold: næringsfattig eller næringsrig jord, fx gødet mark eller vejkant
• Påvirkning: haveplæne, dyrket mark, vejkant eller urørt natur

På en næringsfattig sandjord ses andre arter end på en gødet mark. Kombinationen af blomst, blad og voksested er langt stærkere end hver af delene alene. Det samme princip bruges i vild have, hvor arterne vælges efter jord og lys.

Blomstringstid

Mange arter blomstrer i et afgrænset tidsrum. Med måned og voksested kan du fravælge et stort antal arter, før du åbner nøglen. Blomsterkalenderen lader dig filtrere almindelige vilde blomster efter måned og farve.

Blomstringstiden er et fingerpeg og ikke en facitliste. Vejr, højde over havet og placering kan flytte den med uger fra år til år.

Udgaven af en dansk flora betyder noget

Bestemmelsesfloraer revideres. Navne ændres i takt med, at slægtskaber afklares, arter tilføjes eller slås sammen, og nøgler omarbejdes. En 3. udgave af en dansk flora kan derfor have andre artsnavne og andre trin i nøglerne end en 4. udgave eller en ældre.

Noter derfor, hvilken udgave du bruger, og hold dig til samme udgave under en bestemmelse. Sammenligner du med oplysninger på nettet, så tjek det latinske navn og eventuelle synonymer. Det historiske planteværk Flora Danica bruger fx navne fra 1700- og 1800-tallet, der ikke altid svarer til nutidens.

En fremgangsmåde i seks trin

1. Notér sted, dato og voksested.
2. Fotografér hele planten, blomsten forfra og fra siden, bladets over- og underside samt stænglen.
3. Tæl og beskriv blomstens dele. En lup gør småblomster lettere at undersøge.
4. Følg en bestemmelsesnøgle trin for trin, og skriv svarene ned.
5. Sammenlign med artsbeskrivelsen, og tjek, at voksested og blomstringstid passer.
6. Er du stadig i tvivl, så forelæg et godt foto for en erfaren botaniker, fx via en lokal botanisk forening eller et naturhistorisk museum.

Hensyn undervejs

• Fredede planter må ikke plukkes eller graves op. Mange orkidéer er fredede, så bestem dem ud fra fotos og lad dem stå.
• Spis ikke vilde planter på baggrund af en uafklaret bestemmelse. Flere giftige arter ligner spiselige. Er nogen blevet dårlige efter at have spist en ukendt plante, så kontakt Giftlinjen på 82 12 12 12 eller lægen, og ring 112 ved livstruende symptomer.
• Nye arter i haven. Har du fundet en plante, der ikke er hjemmehørende, så læs om forskellen på hjemmehørende og invasive arter.

Mere om emnet finder du under vilde blomster i Danmark og på forsiden om dansk flora.