Sådan får du en vild have med danske planter

En vild have med danske planter hviler på tre ting: en jord, der ikke er for næringsrig, arter der passer til stedet, og slåning, som gentages år efter år. De fleste flerårige arter bruger mere end én sæson på at etablere sig, så resultatet viser sig typisk først i andet eller tredje år.

Hvad er en vild have?

En vild have er ikke en forsømt have. Det er en have, hvor hele eller dele af arealet bevidst får lov at udvikle sig til eng eller blomsterbed med vilde arter. Danmarks Naturfredningsforening beskriver en vild have som rodet og smuk og peger på, at den ofte kræver mindre havearbejde. Sprøjtemidler bruges ikke, fordi de rammer dyrelivet.

Planterne er ofte hjemmehørende arter, altså arter der naturligt hører til i Danmark og er tilpasset dansk jord og klima. Ifølge Haveselskabet lægger omkring halvdelen af de danske sommerfugle æg på bestemte planter, og omkring en tredjedel af de vilde bier er specialister. Det er en af grundene til, at hjemmehørende arter fylder meget i vilde haver. Haveselskabet fremhæver også, at man ikke behøver fjerne alle ikke-hjemmehørende planter, da mange giver føde og skjul. Dobbelte, fyldte sorter er derimod ofte svære for insekter at komme til pollen og nektar i.

Jordbund: næringsfattig er ofte en fordel

Næringsrig havejord favoriserer kraftige græsser, brændenælder og tidsler, som hurtigt overskygger småt voksende blomster. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at en blomstereng ikke gødes, og at det afslåede fjernes, så jorden ikke bliver mere næringsrig.

Der er to udgangspunkter:

• Eksisterende plæne. Hold op med gødning og sprøjtemidler, og slå sjældnere. En plæne, der kun slås få gange om året, kan med tiden udvikle sig i retning af en blomstereng. Et afgrænset stykke kan også stå uslået i nogle uger, så der dukker blomster op. Artssammensætningen ændrer sig gradvist over flere år.
• Nyt areal eller rig jord. Nogle fjerner græstørven og det øverste muldlag og blander sand i, så jorden bliver mere næringsfattig, før der sås. Det er et større indgreb, så et mindre areal er et godt sted at starte.

Arterne vælges efter pladsen:

Voksested	Arter, der ofte vokser der
Tør, næringsfattig sandjord i sol	gul snerre, liden klokke, rødknæ, tjærenellike, bakkenellike, slangehoved
Almindelig, middelfugtig havejord i sol	røllike, rød kløver, kællingetand, hvid okseøje
Fugtig jord eller kanten af en lavning	kattehale, mjødurt, engkabbeleje, gul iris

Eksemplerne er almindeligt kendte danske arter. Slå arten op i en artsbeskrivelse, så du kender dens krav til jord og lys, før du vælger.

Hvornår sår man vilde blomster?

Der er to naturlige vinduer:

• Forår, når jorden er arbejdsfri og begynder at blive varm.
• Sensommer til tidligt efterår. Frø fra mange vilde arter spirer først efter en kold periode, og efterårssåning ligner naturens egen rytme.

Fremgangsmåden er den samme begge steder:

1. Fjern den eksisterende bevoksning, og lav en fin, jævn overflade.
2. Bland de små frø med sand, så de fordeler sig jævnt.
3. Tryk frøene let ned uden at dække dem med jord, eller dæk kun meget tyndt. Mange små frø spirer i lys.
4. Hold overfladen fugtig i tørre perioder, mens planterne kommer op.

Vælg en frøblanding med en artsliste med latinske navne og oplysning om arternes oprindelse, og undgå arter, der regnes for invasive. Det første år er ofte præget af hurtigtvoksende arter og ukrudt, mens de flerårige arter bruger tid på rødderne.

Slåning: det vigtigste vedligehold

En eng holder sig åben gennem slåning. Uden den vokser den til med græs, krat og kraftige urter. Som udgangspunkt slås en vild eng en til to gange om året, typisk om efteråret og i det tidlige forår.

Tidspunkt	Opgave
Tidligt forår	Fjern visne rester fra sidste år, hvis de generer. Tag hensyn til tidligt blomstrende arter som violer, der blomstrer om foråret.
Sommer	Lad engen stå i blomst. Slå eventuelt stier eller kanter, så arealet fremstår bevidst anlagt.
Sensommer–efterår	Hovedslåning efter frøsætning. Lad evt. det afslåede ligge få dage, så frø falder ud, og fjern det derefter.

Det afslåede fjernes, fordi det ellers nedbrydes og tilfører næring, og så får de kraftige arter forspring. Mange lader desuden en stribe stå urørt hen over vinteren som skjul for insekter. Tidspunkterne er retningslinjer og afhænger af jord, vejr og arter.

Flerårige arter og andre livsformer

„Flerårig“ betyder, at planten lever flere år og vender tilbage fra rodnettet. Det gælder ikke alle vilde blomster:

Type	Livsforløb	Eksempler
Enårige	spirer, blomstrer og sætter frø på én sæson	kornblomst, kornvalmue
Toårige	danner roset første år og blomstrer andet år	vild gulerod, kongelys
Flerårige	vender tilbage år efter år	røllike, kællingetand, gul snerre, liden klokke, rød kløver, hulkravet kodriver

Enårige arter har brug for bar jord for at spire igen, så de forsvinder fra en tæt eng, hvis jorden ikke af og til brydes. En eng med mange flerårige arter er derfor mere stabil over tid. Vil du have blomster hele sæsonen, så vælg arter med forskellig blomstringstid. Blomsterkalenderen viser, hvilke almindelige vilde planter der blomstrer hvornår.

Hensyn og fælder

• Invasive arter. Nogle arter, der bruges i haver, spreder sig kraftigt i naturen. Rynket rose og mangebladet lupin regnes for invasive i Danmark. Læs mere om begrebet under invasive arter.
• Fredede planter og fund i naturen. Nogle vilde planter, bl.a. flere orkidéer, er fredede. Grav ikke planter op i naturen, og spørg lodsejeren, før du tager frø med fra et privat areal.
• Bestemmelse. Er du i tvivl om, hvad der kommer op på engen, kan du læse om at bestemme en vild plante.

Mere om emnet finder du under vilde blomster i Danmark og på forsiden om dansk flora.