Gå til indholdet

Vilde planter og blomster i den danske natur

Artikel

Vilde blomster i Danmark – arter, voksesteder og vild have

Hvad er vilde blomster, hvor vokser de i Danmark, er de flerårige, og hvordan kan man bruge dem i en vild have? Et overblik med eksempler.

Redaktionen ·

Vilde blomster er blomsterplanter, der vokser i naturen uden at være sået eller plantet af mennesker. I Danmark findes de på enge og overdrev, i skove og på heder, ved kyster og langs vejkanter. Nogle arter er oprindelige, andre er indført og har bredt sig. Her er et overblik over arterne, deres voksesteder og de mest almindelige spørgsmål om vilde blomster.

Hvilke vilde planter findes i Danmark?

Der findes mange arter af vildtvoksende karplanter i landet. Mange af dem er blomsterplanter, men gruppen omfatter også træer, buske, græsser og bregner. Hvilke arter man møder, afhænger af jordbund, fugtighed, lys og af, hvordan arealet bruges. Et bredere overblik over naturtyperne findes på forsiden om dansk flora.

Voksested Eksempler på vilde blomster Trives typisk med
Løvskov og skovbryn Hvid anemone, ramsløg, skovviol Skygge og humusrig jord
Overdrev og tørre enge Blåklokke, tjærenellike, almindelig røllike, hvid okseøje Sol og næringsfattig, veldrænet jord
Fugtige enge og grøfter Kabbeleje, engkarse, gul iris Fugtig til våd jord
Strand og klit Rynket rose, strandasters Sand, salt og vind
Marker og vejkanter Kornvalmue, kornblomst, vild gulerod Åben og forstyrret jord

Listen er et udvalg og ikke en fuldstændig fortegnelse. Mange arter vokser på flere typer steder.

Er vilde blomster flerårige?

Svaret er forskelligt fra art til art. Vilde blomster inddeles efter, hvor længe de lever:

  • Ettårige spirer, blomstrer, sætter frø og visner i samme år. Kornvalmue og kornblomst er eksempler. De dukker kun op igen, hvis frøene falder og spirer.
  • Toårige danner først en bladroset og blomstrer året efter. Vild gulerod hører til her.
  • Flerårige lever i flere år og blomstrer ofte hvert år. Almindelig røllike, blåklokke, hvid anemone og kabbeleje er flerårige.

Mange vilde blomster, der virker flerårige, holder sig i bestanden ved selvsåning. Det kræver, at frøene får lov at modne, og at der er åben jord, hvor de kan spire.

Vilde blomster gennem året

De første blomster kommer sidst på vinteren og i det tidlige forår, især i skove. Fra forsommer til sensommer er enge, overdrev og vejkanter fulde af blomster, og på heden blomstrer hedelyng sidst på sommeren. Præcis hvornår en art blomstrer, varierer med vejr og landsdel. Blomsterkalenderen viser almindelige arter måned for måned og kan filtreres efter farve.

Hvilke vilde blomster er gode til en vild have?

Der findes ikke ét svar, for det afhænger af haven. Se først på, hvad stedet byder på, og vælg derefter arter, der hører hjemme under de forhold:

  • Solrig, tør og næringsfattig jord: blåklokke, almindelig røllike, hvid okseøje og tjærenellike.
  • Skygge: hvid anemone og ramsløg. Ramsløg kan brede sig kraftigt, så det er en fordel at vide, hvor meget plads der er.
  • Fugtig jord: kabbeleje, engkarse og gul iris.

Mange vilde arter klarer sig bedst, hvor jorden ikke er gødet. På næringsrig jord kan kraftige græsser og urter let overvokse de mindre blomster. Mere om at indrette en vild have står i artiklen Sådan får du en vild have med danske planter.

Hvornår sår man vilde blomster?

Mange danske arter spirer bedst efter en periode med kulde. Såning om efteråret efterligner derfor naturens eget forløb, idet frøene falder, ligger vinteren over og spirer om foråret. Andre arter sås om foråret. Frøleverandørens vejledning for den enkelte art eller blanding er et godt udgangspunkt.

Jorden skal være bar og fri for tæt græs, ellers kommer frøene ikke i kontakt med jorden. Ved køb af frøblandinger kan man se efter oplysninger om, hvilke arter blandingen indeholder, og om frøene er af dansk oprindelse. Nogle blandinger indeholder arter, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Kan man få frø til vilde blomster uden at betale?

Frø kan komme fra flere kilder. Man kan lade planter i egen have gå i frø og så dem selv. Nogle haveforeninger og lokale grupper arrangerer frøbytte, hvor man kan bytte frø med andre. Frø fra naturen skal man være forsigtig med: hvad man må samle, afhænger af arten og stedet, og fredede planter må ikke fjernes. Naturstyrelsen beskriver, hvad man må samle til privat brug i naturen, og at det skal være til eget brug og i begrænset omfang.

Se på vilde blomster uden at skade dem

Nogle vilde planter er fredede. Det gælder blandt andet alle danske orkidéer. Fredede planter er beskyttet af særlige regler, og orkidéerne må hverken plukkes eller graves op. Vælg et foto frem for en buket, og lad planterne stå, så andre også kan se dem og så de kan sætte frø.

Flere råd om naturen og adgangsreglerne står på siden om blomsterkalenderen. Er du i tvivl om, hvilken art du står foran, kan du læse Sådan bestemmer du en vild plante.

Spørgsmål og svar

Hvilke vilde planter findes i Danmark?

Der findes mange arter af vildtvoksende karplanter i Danmark. De vokser i naturtyper som skov, overdrev, hede, eng, mose, strand og klit, og langs marker og vejkanter.

Er vilde blomster flerårige?

Nogle er, andre ikke. Kornvalmue og kornblomst er ettårige og kommer igen ved selvsåning. Vild gulerod er toårig. Almindelig røllike, blåklokke og hvid anemone er flerårige.

Hvilke planter er gode til en vild have?

Det afhænger af lys, jord og fugtighed. Blåklokke og røllike passer til solrig, tør jord, hvid anemone til skygge og kabbeleje til fugtig jord. Vælg arter, der hører hjemme under forholdene.

Hvordan laver jeg en vild have?

Mange begynder med et område, der ikke gødes eller vandes meget, og lader det vokse op. Højt græs og blomster slås typisk kun en eller to gange om året, og afklippet fjernes. Se artiklen om vild have for flere trin.

Kilder